PFAS
PFAS – Udfordringer og løsninger
Det er dyrt at rense op efter PFAS-forurening, og derfor er der behov for at udvikle nye metoder.
Regionerne har i over 10 år kendt til problemer med PFAS i miljøet. Derfor indgår PFAS også i de analysepakker, regionerne anvender til at undersøge for forurening. Selv om regionerne over de senere år har opbygget en stor viden om stoffernes egenskaber og udbredelse, mangler der stadig viden og metoder. Regionerne har derfor igangsat flere end 20 udviklingsprojekter i samarbejde med universiteter og miljøfirmaer – blandt andet på det nationale PFAS-testcenter ved Korsør.
Opvarmning til over 350 grader kan fjerne PFAS i jord
Der findes over 10.000 industrielle flourstoffer – bedre kendt som PFAS. Stofferne nedbrydes stort set ikke i naturen, og derfor er der behov for at teste og udvikle egnede metoder, der kan fjerne stofferne fra jord.
Regionerne har testet 2 metoder til termisk oprensning af PFAS-forurenet jord. Begge metoder går ud på at varme den forurenede jord op. I den ene metode destrueres PFAS'en endeligt, efter at den er fordampet. I den anden nedbrydes PFAS'en, mens den stadig er i jorden.
Metoderne kan rense jorden for PFAS, uden at der dannes nye farlige stoffer. Men det løser ikke alt – det koster nemlig mange penge og energi at rense jorden med de metoder.
Folketinget har bevilliget 10 millioner kroner til testene, som er udført af miljøfirmaerne Arkil og Krüger på PFAS-testcentret i Korsør sammen med alle 5 regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner.
Kan træer sladre om PFAS-forurening?
Årringe kan bruges til at afsløre alderen på et træ, og det har vist sig, at træer også kan afsløre mulige forureninger. Når træer optager næringsstoffer fra omgivelserne via rodsystemet, kan eventuelle spor af forurening nemlig måles i trækernen.
Miljøfirmaet WSP har med støtte fra Den Syddanske Udviklingspulje undersøgt trækernemetoden over for PFAS. De første resultater viser, at metoden er anvendelig som et screeningsværktøj til at udpege områder, hvor der bør foretages nærmere undersøgelser. Metoden kan dog ikke bruges til at fastslå præcise koncentrationer i grundvand eller jord.
Den Syddanske Udviklingspulje gav i december 2025 tilsagn om støtte til et opfølgende projekt for at få et bedre datagrundlag at konkludere ud fra. Hvis det viser sig, at metoden kan bruges, er det en skånsom og billig screeningsmetode til at finde områder med PFAS-forurening.
Skal vi frygte PFAS?
Mange danskere er helt naturligt blevet bekymrede efter den intensive omtale af PFAS-stofferne, som medierne har døbt "evighedsstoffer", fordi stofferne er svært nedbrydelige. Men hvor bekymrede skal vi egentlig være?
Paula Hammer er klinisk toksikolog og arbejds- og miljømediciner ved Bispebjerg Hospital og Holbæk Sygehus. Hun mener ikke, der er grund til at gå i panik for den enkelte dansker. PFAS-stofferne medfører ikke akut sygdom og findes kun i begrænset omfang i jordprøver. Det skyldes, at PFAS har lettere ved at binde sig til vand end til jord. Til gengæld glæder Paula Hammer sig over, at myndighederne er begyndt at forbyde og regulere brugen af PFAS.
Regionerne er fortsat i gang med at undersøge en række brandøvelsespladser, børnehaver, daginstitutioner og andre grunde, hvor der kan være mistanke om PFAS-forurening. Sammen med vandværkernes analyser af drikkevandet bidrager undersøgelserne med viden om indholdet af PFAS-stoffer i jord og grundvand.
Hør Paula Hammer fortælle om sundhedsrisikoen ved PFAS på Danske Regioners hjemmeside Sundhedsstyrelsen har lavet en hjemmeside om PFAS med den nyeste viden om sundhedseffekterne af PFAS
Fakta om PFAS-stoffer
PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige stoffer – herunder PFOS – der er skadelige selv i meget små mængder og stort set ikke nedbrydes i naturen. Flere af stofferne er kræftfremkaldende og kan medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile og kan sive ned i grundvandet.
Produktionen af PFAS-stoffer startede omkring 1950, men brugen af stofferne slog først rigtigt igennem i 1960'erne i Danmark. PFAS-stofferne har været anvendt i rigtigt mange produkter til imprægnering og andre specielle anvendelser for at give en vand- og fedtafvisende effekt. I 2006 blev det forbudt at anvende PFOS i brandskum – dog måtte restlageret bruges frem til 2011. I dag er al brug af PFOS forbudt.
Den historiske udvikling for produktion og brug af PFAS-stoffer fremgår af figuren.
15.000 mulige PFAS-grunde
Regionerne har opgjort 15.000 grunde, hvor der kan være brugt PFAS-stoffer.
Størstedelen af grundene er allerede kortlagt som forurenede eller muligt forurenede af andre årsager. Kortlægningen er dog typisk sket, før regionerne vidste, at der også kunne være anvendt PFAS-stoffer på grunden.
Regionerne er i gang med at gennemgå og vurdere grundene på ny i forhold til PFAS. Herefter får grundejerne besked, hvis der har været brugt PFAS-stoffer på grunden.
