Drikkevand
Rent drikkevand er ikke en selvfølge
Grundvandet i Danmark er under massivt pres fra forurening.
Vandværkerne i Danmark finder pesticider i mere end hver 2. af de undersøgte drikkevandsboringer. Nogle steder er vandværket nødt til at blande vandet op, så det overholder grænseværdierne, andre steder er det nødvendigt at rense, inden vandet sendes ud til forbrugerne.
Regionerne har ansvaret for at håndtere forurening fra de gamle pesticidpunktkilder for eksempel spild fra vaskepladser og påfyldningspladser. Men ny viden viser, at problemerne rækker langt ud over disse.
Landbrugets sprøjtning med pesticider bidrager i langt højere grad end tidligere antaget til forurening af grundvandet.
Gamle industriforureninger med blandt andet klorerede opløsningsmidler og PFAS er også stadig en stor trussel mod grundvandet og dermed drikkevandet.
Kilder til forurening med pesticider
Pesticider til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter har været anvendt i Danmark siden 1950’erne. Tidligere var der ikke opmærksomhed på, at stofferne kunne forurene grundvandet.
Forurening med pesticider stammer fra:
- Fladekilder, der skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på marker gennem lang tid.
- Punktkilder, som er de steder, hvor pesticiderne er håndteret. Det kan for eksempel være en vaskeplads og en påfyldningsplads, eller en gammel losseplads, hvor der er deponeret rester af pesticider.
Resultater af undersøgelser af pesticidpunktkilder
400 grunde med pesticidpunktkilder er undersøgt af Region Sjælland.
Resultaterne viser, at der stort set er fundet pesticider på alle grundene, men at det kun er på 3 % af grundene, der er en risiko for vandkvaliteten på et konkret vandværk.
Risikoen fra punktkilder er størst for små vandværker, fordi de ofte har få drikkevandsboringer i et mindre område. Er området først forurenet, kan vandværket ikke blande sig ud af problemet.
Store vandforsyninger har flere drikkevandsboringer fordelt på større områder og kan derfor bedre blande vandet, så grænseværdier overholdes.
Påvirkning af grundvandet stammer primært fra sprøjtning på marker gennem mange år, selvom indholdet af pesticider er lavere end ved punktkilder. Det skyldes, at markerne er store, så den samlede mængde pesticider, der bevæger sig ned i grundvandet, også bliver stor.
Undersøgelser af pesticidpunktkilder i de andre regioner viser lignende resultater.
Beskyttelse af grundvandet kræver samarbejde på tværs
Staten, regionerne og kommunerne har alle en rolle i at beskytte grundvandet.
Regionerne håndterer gamle punktkilder, mens Miljøstyrelsen og kommunerne regulerer og fører tilsyn med nutidig brug af pesticider i landbruget.
De pesticider, vandværker og vandforsyninger kæmper med i dag, skyldes både gamle punktkilder og tidligere tiders sprøjtning på marker. Sidstnævnte er der ingen, der har ansvar for at håndtere, da lige præcis den type af forurening er undtaget af jordforureningsloven og heller ikke er omfattet af nutidens regulering. Forureningen bliver herreløs, fordi der er et hul i lovgivningen.
Samarbejde mellem regionerne, staten, kommunerne og vandværkerne er nødvendigt for en effektiv beskyttelse af grundvandet.
Andre problematiske stoffer i forhold til grundvand
Pesticider er ikke den eneste trussel mod grundvandet og dermed drikkevandet. Siden 1990’erne har regionerne haft fokus på forurening med klorerede stoffer, som har været årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark, mens fokus de senere år også har være rettet mod PFAS-stoffer.
Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, der blandt andet har været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronikindustrien og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak.
Forbruget af stofferne i Danmark var størst i 1960’erne og 1970’erne, hvorefter det faldt betragteligt. Opløsningsmidlerne ses typisk ved fyldpladser og lossepladser, renserier og industrier med maskiner, der kræver affedtning – det vil sige klassiske punktkilder.
Gennem tiden har regionerne gjort et stort indhug i puklen af forureninger med klorerede stoffer, og indsatsen har været med til at sikre flere vandværkers fortsatte eksistens. Regionerne er endnu ikke i mål med denne opgave, men er godt på vej.
Det er ikke alt grundvand, regionerne skal beskytte
Regionerne skal beskytte det grundvand, som vandværkerne nu eller i fremtiden pumper op til drikkevand. Det er ikke alt grundvand, der egner sig til drikkevand, for eksempel fordi det ligger tæt på kysten, tæt på jordoverfladen eller i et område med begrænset grundvand.
Regionerne har ansvaret for at håndtere forurening fra punktkilder. Det kan for eksempel være gamle lossepladser, nedgravede olietanke, gamle renserier, maskinstationer eller brandøvelsespladser. Disse kilder kan føre til høje niveauer af forurenende stoffer i grundvandet. Nogle af stofferne nedbrydes meget langsomt, og derfor kan forureningen være en trussel i mange årtier, hvis den ikke håndteres.
Klorerede opløsningsmidler, pesticider og PFAS er de 3 værste trusler mod grundvandet, der stammer fra punktkilder.
Anbefalinger til at sikre rent drikkevand
Eksperter fra myndigheder, vandværker, universiteter og GEUS er kommet med 4 klare anbefalinger til at sikre rent drikkevand i fremtiden:
- Regulering af miljøfarlige stoffer, så nye forurenende stoffer ikke havner i grundvandet
- Beskyttelse af de områder, hvor vandværkerne henter drikkevandet
- Styr på de mange gamle jordforureninger rundt om i landet, så de værste forureninger fjernes eller forhindres i at sprede sig videre
- Rensning af vand på vandværkerne for at fjerne uønskede kemikalier fra grundvandet.
Anbefalingerne handler om både at forebygge nye forureninger og behandle, når skaden er sket. Ingen part kan alene løse forureningsproblemet nu og i fremtiden. Der er brug for endnu mere samarbejde og vidensdeling mellem alle de parter, der arbejder med grundvandsbeskyttelse.
Regionernes arbejde med at opspore, undersøge og oprense forurening for at begrænse risikoen er derfor fortsat en helt central del i indsatsen for at beskytte grundvandet.