Regionerne i Danmark har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Indsatsen skal sikre rent drikkevand, menneskers sundhed og vandmiljøet.

Det danske drikkevand er under massivt pres – både af forurening og nogle steder af mangel på vand.

Når jord flyttes fra én grund til en anden, skal det ske sikkert – så forureningen ikke spredes.
Her på platformen kan du læse mere om regionernes indsats med jord- og grundvandsforurening.
Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, menneskers sundhed og beskytte vandmiljøet. Regionerne bruger årligt i omegnen af ½ mia kr. på opgaven.
Med næsten 41.500 forurenede grunde i Danmark er det ikke muligt at sætte ind overalt på samme tid. Regionerne prioriterer derfor de mest miljø- eller sundhedsskadelige forureninger først.
Regionerne arbejder også med udvikling af nye, bedre og billigere metoder til effektivisering af opgaven, administrative opgaver i forbindelse med salg af og byggeri på forurenede grunde, råd og vejledning.
I Danmark er vi stadig så heldige, at vandværkerne kan levere drikkevand, der kommer direkte fra grundvandet. Sådan skal det blive ved med at være. Men det kræver, at vi passer på vores fælles grundvand. I regionerne er vi i fuld gang med at løfte vores del af ansvaret.
I en film optaget i anledning af FN's årlige Vandets Dag den 22. marts fortæller regionerne om arbejdet med at beskytte grundvandet.
Se filmen